Et nysgerrigt blik
på børn og trivsel.

Mit menneskesyn

Vi må lytte til mere end adfærden.

Når et barn bliver vredt, uroligt eller meget stille, kan det kalde på mange forskellige forklaringer. Jeg ønsker at møde reaktionen med nysgerrighed og undersøge, hvad der ligger bag i netop dette barns liv.

For mig betyder et helhedsorienteret blik, at vi giver plads til barnets egne oplevelser og samtidig ser på krop, følelser, erfaringer, relationer og rammer. Vi skal kunne være åbne for flere sammenhænge på én gang.

Forældrene har også brug for at blive mødt.

Det kan være sårbart at søge hjælp til sit barn. Måske har du allerede læst, spurgt og prøvet meget. Min ambition er at skabe et samarbejde, hvor vi kan undersøge situationen uden at gøre nogen til problemet.

Voksne har et særligt ansvar for at skabe støtte og tydelige rammer. Det ansvar skal følges af hjælp og realistiske muligheder – og af blik for, at ingen forælder kan styre alt i et barns liv.

Min erfaring er et perspektiv, vi kan undersøge.

Jeg har mødt børn og unge, som registrerer stemninger og relationer meget fint. Det har skærpet min opmærksomhed på sensitivitet og på det, vi ikke altid får øje på med det samme.

Min personlige og spirituelle forståelse er en del af min baggrund. Den er ikke en forklaring, som et barn eller en familie skal passe ind i. I samtalerne er vi nysgerrige på, hvad der giver mening i jeres oplevelse.

Flere forståelser kan have plads.

En diagnose kan for nogle give vigtig forståelse og adgang til støtte. Samtidig fortæller den ikke alt om et menneske. Jeg er optaget af, hvordan vi bevarer blikket for både det enkelte barn og de omstændigheder, barnet lever i.

Mit arbejde og Reaktionskompasset er en invitation til samtale og større forståelse. Vi kan bruge billederne som et fælles sprog og samtidig blive ved med at spørge, hvad vi endnu mangler at forstå.