Hjem Børneterapi · 0–12 år

Børneterapi · 0–12 år

Når dit barn har det svært,
skal du ikke stå alene.

Måske bliver dit barn hurtigt vredt eller bekymret. Måske trækker det sig. Sammen kan vi undersøge, hvad reaktionerne fortæller, og hvad der kan give mere tryghed i hverdagen.

NærumDansk & engelsk

Det, vi kan arbejde med

Vi er nysgerrige på barnet bag reaktionen.

Børn kan vise med kroppen og deres adfærd, at noget er svært, længe før de kan forklare det med ord. Derfor handler vores arbejde både om at lytte til barnet og om at forstå dets hverdag.

Som forælder er du en vigtig del af forløbet. Vi undersøger, hvad du allerede ser, og hvad der kan hjælpe jer med at bevare kontakten, også når følelserne bliver store.

Måske kan du genkende

Dit barn bliver ofte overvældet af følelser.

Du er usikker på, hvordan du bedst kan støtte.

Der er opstået mønstre i hverdagen, som I ønsker hjælp til at forstå.

Sådan kan et forløb se ud

Vi finder formen
sammen.

Et fælles udgangspunkt

Vi begynder med at tale om barnet og jeres situation. Vi aftaler, hvordan både barnets og forældrenes perspektiv får plads.

Kontakt i barnets tempo

Vi giver plads til barnets måde at udtrykke sig på. Reaktionskompassets billeder kan hjælpe os med at tale om det, der sker indeni.

Støtte i hverdagen

Vi taler om, hvordan forståelsen fra samtalerne kan omsættes til støtte hjemme og i barnets øvrige hverdag.

Godt at vide

Måske tænker du …

Skal mit barn deltage i alle samtaler?

Nej, forløbet indeholder også samtaler med forældrene. Vi aftaler, hvem der deltager hvornår, med blik for barnets alder og situation.

Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl?

Book en gratis afklarende samtale på 20 minutter online. Her kan du fortælle lidt om situationen og stille dine spørgsmål.

Et børneforløb · fortalt af en mor

Da skoledagen
blev for svær.

Storms mor fortæller om en følsom dreng på 10 år, som var blevet så påvirket af konflikter, at det var svært at komme i skole.

Familien havde prøvet forskellige former for hjælp. Hos Nynne oplevede moren, at Storm fandt lettelse, og at han med tiden blev bedre til at sige fra.

“[…] hans skuldre sank fuldstændig sammen af lettelse under beskeden.”

Storms mor · uddrag

Læs morens fulde fortælling

Om Storm

Storm er en dreng på 10 år som er meget følsom omkring konflikter og negative følelser, derfor bliver han meget berørt og ked af når andre har det skidt, og bekymrer ham nu så meget, så han forsøger at undgå social kontakt med mange børn, og får angstanfald når der sker noget specifikt.

Det er blevet så slemt, at han har skoleværing, græder flere aftner fordi han ikke vil i skole, vi må nogle morgner give op og vende hjem og han bliver ringet hjem fra skole flere gange om ugen fordi han har det dårligt psykisk.

Han er ikke en dreng der får flip, bliver ikke rasende, udadreagerende eller vred

Han bliver nemt tromlet af andre, han trækker sig fra voldsom adfærd…

Når han oplever kritik eller irettesættelse, så føler han at det er helt personligt og at man ikke kan lide ham.

Så snart han er væk fra det miljø hvor der er konflikter og negative følelser er han bare evigt glad

Han mærker hvad andre føler og opfatter stemningen i rummet

Han bliver ked af det når andre har det dårligt (uvenner, mobning, udskæld, selvværd osv.)

Han frygter meget at opleve og stå i andres negative følelser

Han bliver angst når der er optakt til negative følelsesmæssige reaktioner omkring ham

Han kan ikke lide at sige noget dårligt om andre, selv der hvor andre virkelig opfører sig dårligt

Han kan ikke lide at blive vred, han kan nærmest ikke blive vred

Han er ikke god til at sige fra og stå ved sine grænser, han vil hellere lade andre få deres vilje og dermed sikre freden

Han tilpasser sig for at gøre andre mindre vrede/kede af det

Han trækker sig hellere socialt, end at udsætte sig for risiko for andres negative følelser

Storm har altid virket lidt anderledes, ligesom lidt for nem at opdrage, for dygtig til at høre efter og gøre hvad man bliver bedt om, vi har aldrig haft nogle udfordringer med ham, han har bare været nem og glad altid. Han har altid været tilfreds og aldrig krævet mere eller brokket sig.

Jeg har aldrig kunne forstå at folk ville holde ferie uden deres børn, at de trænger til det. Jeg trænger altid til at være sammen med ham, jeg nyder det så meget. Måske er det ikke bare fordi han er mit barn, men fordi hans tilstedeværelse alene gør noget godt for mig.

Mange forældre har sagt til mig, at deres barn og Storm bare leger helt særligt godt sammen, at det de har er unikt. Men sagen er den, at Storm altid har leget godt med ethvert barn. Uanset det andet barns adfærd og normale lege-evner. Så til tider har den “gode leg” nok desværre været på bekostning af hans grænser.

Vi havde tidligere forsøgt forskellige elementer, bør om håndtering af børns angst, specialister i særlig sensitive børn, men intet af det var helt godt. Der var måske enkelte elementer der gav mening og små råd eller bestemte indsigter der kunne bruges. Men der var intet som for alvor hjalp Storm.

Så fandt vi ved et tilfælde noget om Nynne og Hjælpevenner på nettet, og det talte direkte i børnehøjde omkring nogle af de udfordringer livet som barn kan byde på, og så kom vi i tænkte om, at en veninde havde anbefalet Nynne. Alle ved at det er ubærligt at se sit barn lide, så vi tøvede ikke mange sekunder med at prøve endnu en ting.

Hos Nynne

Min mand og jeg havde inden besøget haft en snak med Nynne om Storm og om os selv, som var fin og indsigtsfuld, men vi var naturligvis særligt spændt på, at Storm skulle møde hende.

Jeg husker det som noget overraskende, da vi havde siddet hos Nynne i 5 minutter, og hun derefter proklamerede til Storm, at han er en healer, og hvad det betyder, hvordan energier blander sig osv. Mine øjenbryn røg godt op, men Storm sad bare stille og lyttede og tog hvert et ord til sig og spurgte lidt ind til nogle af de ting hun sagde.

Det viste sig, at Nynne var noget mere alternativ end vi havde forudset, men hendes forklaring om, at vi som menneske ikke altid har ord og sprog for noget at det der foregår omkring os, gav god mening, og endnu vigtigere, så kunne vi se, at Storm forstod og accepterede hvert et ord, han tog det til sig som havde han fået serveret sandheden om selve livet og universet. Og da hans accept og forståelse gjorde, at effekten kom omgående, så var enhver af vores tvivl og undren fuldstændig ligegyldig.

Jeg kan huske på et tidspunkt, at Nynne snakkede meget om, at Storm ikke måtte føle sig forpligtet til at hjælpe, at han faktisk ikke måtte hjælpe. Og det undrede jeg mig over, for det oplevede jeg da slet ikke var hans problem, tvært i mod, han ville jo ofte helst flygte fra tingene. Men det var kun indtil jeg så, hvordan hans skuldre sank fuldstændig sammen af lettelse under beskeden. Hun så og hørte helt klart nogle ting, som jeg som mor slet ikke havde gennemskuet.

Da vi gik fra Nynne første gang, kan jeg huske, at Storm to trin nede af trappen vendte sig og udbrød højt - Det var FANTASTISK!

Og dagen efter, da han havde en legekammerat med hjemme, da kammede han helt over som jeg aldrig har oplevet det, han var nærmest manisk opstemt og overgearet af eufori på en måde der var helt ny for os - Jeg tænker han simpelthen var helt opstemt og lettet over nogle ting der havde rykket sig og nogle bekymringer der var væk, bare fra dagen før…

Storm og jeg brugte lidt tid på sammen at forsøge at kaste lidt lys over hvad der foregik i ham, hvordan de forskellige følelser påvirkede ham, og hvad det medførte, samt at huske hvad der var af redskaber han kunne bruge når det var svært, så vi forsøgte at tegne et visuelt overblik.

Storm var ret optaget af ideen om et beskyttelses-skjold, som kunne holde de negative følelser væk fra ham. Så han tegnede en nærmest højteknologisk variant, med udførlige ideer om hvordan det virkede og hvad det gjorde.

I tiden efter hører jeg pludselig nye sider af ham, fx hvor han blev irriteret på sine venner i et spil Minecraft, fordi de havde bygget om på hans ting, og min første reaktion er at forsvare dem, a la "så må du gemme tingene" eller forsøge at mindske hans vrede, og få ham til at være mere overbærende (du kan bare bygge det igen, måske var det ikke med vilje).

Men jeg ved at det var mig der var helt gal på den, og at det var super at han begyndte at sige fra! Det var en sidegevinst som vi slet ikke havde tænkt på også ville blive styrket, når han bedre kunne rumme negative følelser, og lærte om deres formål.

Efter et par uger blev hans angst dog pludselig værre, måske efter vi havde startet med at italesætte det og var begyndt at komme hos Nynne, det var som om en Pandoras æske der var blevet åbnet, og hvor det den indehold endnu ikke kunne tøjles.

Jeg husker at jeg efter 2. besøg hos Nynne ringede og bad om flere tider (vi havde oprindeligt booket 3), fordi han begyndte at få det værre, men aftalte med Nynne, at vi kunne tage den når han havde været forbi.

Til tredje besøg spurgte Nynne hvad Storm ønskede hjælp til, og hans svar var helt kort: Nu har du brugt en gang på ligesom at starte det hele op og hjælpe mig i gang, og så har vi brugt en gang på øvelser og træne det, så nu vil jeg gerne have, at du bruger sidste gang på lige som at afslutte mig og runde det af. (Han vidste ikke at jeg havde bedt om flere besøg). - Ok, svarede Nynne, og så gjorde de det!

Og her næsten et år efter, så har Storm ikke en eneste gang haft problemer med at håndtere andres negative følelser. Han er blevet så glad og social i sin klasse, og har ingen problemer med at rumme elevernes konflikter eller lærerenes vrede mere, selvfølgelig føler han stadig ubehag, og så helst at nogle situationer ikke opstod, det gør vi nok alle, men nu kan han håndtere det, og agere i det, og distancere sig fra det…

Vi er simpelthen så evigt taknemmelige, og jeg må indrømme, at jeg ofte genfortæller forløbet som en nærmest mirakuløs hændelse, for det var virkelig sådan det føltes for os som forældre.

En families personlige oplevelse. Reaktioner, behov og udvikling kan være forskellige fra barn til barn.

Et første skridt kan være en samtale.

Vi kan sammen finde ud af, hvad der kunne være en hjælp for dig.

Book gratis afklaring