


GRØN
I det grønne felt føler barnet sig grundlæggende trygt og i balance. Her er der overskud til at lege, lære, være nysgerrig, indgå i relationer og håndtere hverdagens små udfordringer.
GUL
I det gule felt begynder barnet at blive belastet. Nervesystemet er mere på vagt, og barnets typiske reaktionsmønster bliver tydeligere. Det kan fx blive mere irritabelt, bekymret, ked af det eller stille.
RØD
I det røde felt er barnet overvældet. Kroppens beskyttelsessystem har taget over, og barnet har vanskeligere ved at tænke klart, lytte, lære, samarbejde og regulere sine følelser og handlinger.
Det er helt naturligt at bevæge sig mellem de tre felter. Målet er ikke, at børn altid skal være i grønt. Det vigtige er, at barnet får hjælp til at finde tilbage til tryghed og balance, når belastningen bliver for stor.

Reaktionskompasset tager udgangspunkt i fire grundlæggende beskyttelsesreaktioner – kæmp, flygt, tilpas og frys – og gør dem lettere at genkende gennem fire dyr.
JAGUAR – KÆMP
Jaguar reagerer udad. Når presset bliver stort, kan den blive vred, argumenterende, stædig eller eksplosiv. Jaguar har ofte brug for rolige voksne, plads og mulighed for at bruge sin kraft konstruktivt.
HJORT – FLYGT
Hjort forsøger at skabe sikkerhed gennem overblik, struktur og ansvar. Når presset bliver stort, kan bekymringerne tage over, og Hjort kan forsøge at få endnu mere styr på både sig selv og omgivelserne.
HUND – TILPAS
Hund orienterer sig mod relationerne. Når presset bliver stort, kan den blive ked af det, tilsidesætte sig selv eller forsøge at sørge for, at alle andre har det godt. Hund har ofte brug for nærvær, kontakt og hjælp til at skelne mellem egne og andres følelser og ansvar.
GIRAF – FRYS
Giraf reagerer ved at trække sig. Når presset bliver stort, kan den blive stille, lukke af eller søge væk fra situationen. Giraf har ofte brug for ro, tid og mulighed for at komme tilbage i kontakten uden at blive presset.
Dyrene er ikke diagnoser eller faste personlighedskasser. De er et enkelt sprog for nogle reaktionsmønstre, vi kan genkende hos os selv og hinanden. Og ingen af dyrene er bedre end de andre. De har forskellige styrker, forskellige udfordringer – og brug for noget forskelligt.

Reaktionskompasset inviterer de voksne til at undersøge,
Hvad påvirker barnet
Det kan være relationer i familien, venner, skole eller institution, søvn, kroppen, mad, sanseindtryk, konflikter, tab, store forandringer eller andre belastninger i barnets liv.
I stedet for kun at spørge:
Hvad gør barnet?
bliver vi nysgerrige på:
Hvad sker der omkring eller inde i barnet, som gør, at denne reaktion giver mening?
Det betyder ikke, at alle handlinger skal accepteres. Børn har stadig brug for tydelige voksne, rammer og grænser.
Men vi kan godt sætte en grænse for en handling og samtidig være nysgerrige på, hvad der ligger bag den.

For barnet kan det skabe et sprog for det, der ellers kan være svært at forklare:
Jeg er ikke forkert. Der sker noget i mig – og jeg kan lære at forstå det.
For forældrene kan det gøre det lettere at se bag barnets adfærd og forstå, hvorfor det, der hjælper ét barn, ikke nødvendigvis hjælper et andet.
For lærere og pædagoger kan modellen skabe et fælles sprog omkring trivsel, reaktioner og regulering og bruges i arbejdet med både det enkelte barn, gruppen og samarbejdet med forældrene.
For fagpersoner kan Reaktionskompasset fungere som refleksions- og samtaleredskab i arbejdet med børn, forældre og de voksne omkring barnet.

Reaktionen kan være barnets måde at forsøge at håndtere noget, der er blevet for svært.
Når vi kun ser adfærden, risikerer vi at forsøge at fjerne det signal, der netop kunne hjælpe os med at forstå barnet.
Reaktionskompasset inviterer derfor til et andet blik:
Børn ER ikke problemer – de VISER problemer.
Og når et barn viser os, at noget er svært, er vores vigtigste spørgsmål ikke:
Hvad er der galt med barnet?
men:
Hvad prøver barnet at fortælle os – og hvad har det brug for fra os?


© 2026 | Nynne Bojsen | CVR: 30752651 | Alle rettigheder forbeholdes | Privatlivspolitik